|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 
Annonce:


Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter. Der kan være tale om flere typer beskæring, som har forskelligt formål. De kan udføres hver for sig eller i vekslende kombinationer

Når man ser bort fra sundheds- og sikkerhedsbeskæring, har al beskæring til formål at ændre en plantes vækstform, sådan at planten bedre svarer til det, man vil bruge den til. Al beskæring er et voldsomt indgreb i planters energibeholdning, og det volder dem skader, der har eftervirkninger måneder og år frem. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ikke findes medfødte behov, der begrunder beskæring af planter.

Formålet kan være at:

* Ændre plantens form

* Nedsætte tilvæksten

* Omfordele energi fra vækst til blomstring eller frugtsætning

* Skabe øget lysgennemgang gennem planten

* Forbedre de trafikale forhold nær planten

* Udbedre skader

* Fjerne sygt og dødt materiale

* Fjerne dele af planten, der truer menneskers liv eller ejendom

* Udnytte plantens produktion

Planter er autotrofe organismer. De skaber selv den føde, de lever af. Det sker gennem fotosyntesen, som - kort fortalt - knytter vand og CO2 sammen til druesukker ved hjælp af nogle kemiske bindinger. De består af energi, som planterne har skaffet ved at omveksle solenergi med kemisk energi.

Når man beskærer planterne, tvinger man dem til at øge forbruget af energi til forsvar. Der trænger nemlig svampe og bakterier ind gennem sårene, og den indtrængen må standses, hvis planten skal overleve. Når mere af energien går til forsvar, bliver der mindre til vækst, blomstring og ny oplagring. Det betyder, at planten er dårligere stillet det eller de følgende år.

Al beskæring er baseret på en forståelse af, hvad det er der sker med planten, når den bliver såret. Et beskæringssår har den fordel for planten, at det er udført med et rent og skarpt stykke værktøj. Det gør antallet af beskadigede og overrevne vævsdele mindst muligt. Desuden vil man forsøge at udføre beskæringen på et tidspunkt, hvor den gør mindst skade. Dette tidspunkt ligger i månederne juli og august. Det strider mod gammel praksis og mod mange menneskers opfattelse, at vintermånederne er det dårligste tidspunkt for beskæring, men det er vist ved talrige forsøg, at sådan forholder det sig. Under vinterdvalen er træerne ude af stand til at forsvare sig, og i løbet af foråret bliver al energi brugt på at forberede løvspringet. Derfor er sommertiden det mindst ringe tidspunkt for beskæring.

Beskæringen bør udføres på det mest egnede tidspunkt, men den må også ske på en måde, så man ikke gør ondt værre. I den forbindelse er der nogle vigtige pointer:

1) beskæringsstedet skal anbringes, hvor der er en sidegren eller -knop

2) Hvis der er dannet en grenkrave, skal beskæringssnittet lægges lige uden for den

3) Beskæringssåret bør være så lille som muligt

4) Grene over 10 cm i diameter bør ikke fjernes - og slet ikke om vinteren

Til pkt. 1: For at planten kan beskytte sig mod angreb ind gennem såret, er det vigtigt, at der er en konstant energiforsyning frem til såret. Det sker lettest, hvis såret er lagt tæt på en sidegren eller en sideknop.

Til pkt 2: Når planten fornemmer, at en gren giver mindre overskud af produceret sukker, begynder den at forberede grenens død og afstødning. Det sker ved at der bliver dannet en opsvulmet krave nær grenens basis ved hovedgren eller stamme. Kraven indeholder på forhånd de nødvendige kampstoffer (lignin) og må ikke fjernes.

Til pkt. 3: Hvis man ikke har andet at rette sig efter, så skal grenen skæres bort med det mindst mulige snit og lige op ad en sidegren eller en sideknop. Det vil ofte betyde, at snitfladen bliver cirkelrund.

Til punkt 4: Når grene bliver tykkere end 5-10 cm i diameter, er de så gamle, at såret efter dem åbner for angreb ind i plantens ældste del, dvs. kernen dybt inde i hovedgrenen eller stammen. Dette må undgås, og derfor bør man forudse, at grenen skal fjernes, så det kan ske i god tid, og inden den bliver for tyk.

Beskæringssnittet udføres med en ren saks eller sav (rens ved hjælp af denatureret sprit). Det lægges lige uden for grenkraven, hvis den findes. Hvis der ikke er nogen grenkrave at se, lægges snittet dér, hvor grenkraven burde være. Snittet udføres, så det bliver så lille som muligt. Et cirkelrundt sår er at foretrække, da det bliver overvokset mest effektivt.

Hvis man ønsker det, kan snittet skæres rent med en skarp kniv. Det afgørende er at få skåret det grønne vækstlag mellem bark og ved helt glat. Det er nemlig derfra sammenvoksningen skal ske senere.

Efterbehandling
Nye iagttagelser viser at behandling af helt friske sår kan redde vækstlaget under barken. Behandlingen består helt enkelt i, at man anbringer den sårede bark ind mod vedfladen og snører den omhyggeligt og vandtæt fast dér. Et godt middel er de plastfolier til madpakker, som findes i næsten alle hjem.









Kategorier på sider:

Fotosyntese Gartner diverse Lægeplante Haven Havetraktorer Kampagnetilbud Plantebillede 2 Haveportaler Gode råd om køkkenhaven Spagnum Krydderurter Plantebillede 4 Haveleksikon Planter på latinsk Planter Drivhuse Blomsterhaven Beskæring af planter Såning Plantebillede 3 Planternes opbygning Plantebillede 1 Plæneklippere Havebøger Gode råd om blomsterhaven Vandplanter Planteleksikon Plante diverse Hækkeklippere Haveredskaber Køkkenhaven Grønsag Haveslange
 
 
 Du er her: Planteskolen - Have Planteskolen - - Hvad er Planteskolen en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.